torsdag den 6. oktober 2011

Victoria Milan - Ha en affære

Kender i det at man nogen gange kan komme i rigtig dårligt humør, hvis de spiller en sang i radioen, som man bare er rigtig træt af? Sådan har jeg det med VictoriaMilan reklamen! "Er du gift, men savner at føle spænding? Er det længe siden du har oplevet lidenskab? Savner du nærhed? Prøv Victoriamilan.dk. Gør livet levende - ha en affære"

De første mange gange troede jeg at jeg havde hørt forkert. De måtte mene noget andet, det kunne simpelthen ikke passe. Men så lyttede jeg en dag rigtig efter og i kan vel næsten gætte min reaktion..

"VAR?! Hvad var det lige i opfordrede mig til? NO WAY!!! Det er sgu da korrupt! Man kan da ikke opfordre folk til at være utro!

Jeg så et interview med grundlæggeren (som forresten er skide dobbeltmoralsk!). Først og fremmest så siger han, at det er for at undgå familiesplittelse, at folk skal blive medlem hos Victoria Milan, men på selve hjemmesiden er der lavet en "panik-knap", så hvis man sidder på siden og ens ægtefælle kommer, så kan man klikke på knappen og så bliver man hurtigt sendt videre til en anden side, så ægtefællen ikke aner uråd (Jamen? Hvis siden er til for at redde forholdet, hvorfor så skjule det?) Han bliver også spurgt hvordan han selv ville ha det, hvis hans kone benyttede sig af hjemmesiden og han svarer at det er vel indlysende, at det ønsker ingen (HVORFOR HELVED HAR HAN SÅ LAVET SIDEN OG HVORFOR OPFORDRER HAN ANDRE TIL AT BRUGE DEN?!!)

Jeg synes ikke at der er noget mere egoistisk end at være utro. Hvis der er noget galt med ens forhold, så må man snakke med sin partner om det og tage den derfra. Jeg forstår hvorfor et åbent forhold kan komme på tale, hvis det er det der kræves, for at få forholdet til at fungere og begge parter siger go, men ligefrem at gå bag sin partners ryg og leve et dobbeltliv, det synes jeg er pisse egoistisk!  Har man et behov for at være utro, så synes jeg det er et ret tydeligt tegn på, at man ikke egner sig i et forhold eller at man i hvert fald ikke er sammen med den rette og så må man ganske enkelt skilles. Tror de fleste hellere vil forlades end finde ud af at vedkommende man elsker med hele sit hjerte, ikke har nok i én og derfor boller udenom.

Jeg kan kun forestille mig hvor ondt det må gøre som barn, at finde ud af at en af ens forældre har været den anden utro. At udsætte en anden for den smerte og det bedrag, det synes jeg er utilgiveligt. Det går ikke kun udover én, men hele familien. Jeg kan slette ikke forestille mig at skulle se en i øjnene, der enten havde såret mig eller en af mine kære så meget.

På hjemmesiden er der over 60.000 aktive profiler og kun 30% af dem er kvinder. Det skræmmer mig lidt, hvorfor er der mon så mange der vil være deres kære utro..

Synes igen at det er åndssvagt at sige at det kan redde parhold. Hvis jeg tog min kæreste i at være mig utro og han så prøvede at redde den med "det er jo for at redde vores forhold" - NØEJ, hvor ville jeg blive stiktosset!!

Men hvordan ved man at det er sikkert? Tænk hvis man blev voldtaget. Der ville jo ikke være nogen der turde melde det, så ville man jo samtidigt blive busted i at ha været utro?
Eller vil det så igen lyde "Jeg prøvede bare at redde vores parforhold" ..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar