mandag den 28. maj 2012

En anderledes løbetur





Motivation? hvor kan det købes? Ville sådan ønske at det kunne fås i fakta, så ville det jo kun tage 5 min. at skaffe og kunne man lige pille det ned fra hylden imellem salaten og gulerødderne, så ville jeg aldrig bede om mere! (ikke lige for nu, i hvert fald..)

Men jeg kom faktisk ud og løbe i går. En ven har spurgt mig om jeg ikke vil løbe et 10 km. løb med ham i september og jeg går sådan lidt i smug og træner op til det, selvom jeg ikke ved om det er helt realistisk at nå? Jeg har fundet et løbeprogram og løber efter det, men på min tilbagevej i går løber jeg bag en mand i kørestol (sådan en med motor på)! Hver gang jeg var to skridt fra ham, så satte han farten op imens han kiggede drillende tilbage i sit sidespejl! Jeg beholdte mit tempo og prøvede at lade vær med at lade mig påvirke, kom næsten op på siden af ham og så gjorde han det igen!! Han blev ved og til sidst var det nok! Jeg troede slet ikke at jeg kunne sætte farten op, men til sidst blev jeg jo nød til at vise ham, at jeg kunne overhale ham, hvis jeg ville! Det formåede jeg dog kun i meget kort tid, men han gav mig ligesom det spark i røven jeg havde brug for, han var simpelthen så sød og herlig! Sådan en rigtig humoristisk morfar-type der bare forstod at give mig lidt af det jeg havde brug for! Tror det er med humor og sjov at jeg kommer længst, men hvordan får man lige det ind i sit løbeprogram? Hvad gør i for at holde jer motiveret ? (:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar