søndag den 17. juli 2011
Fotofis
Jeg har smidt billedet på fjæsbogen, men det er som om at mine venner ikke rigtig er indforstået med at det er en joke? Bliver ved med at få opringninger og beskeder hvor de spørger, HVAD JEG NU HAR LAVET.. (av av )
torsdag den 14. juli 2011
Bogstaveligtalt ramt af ulykke. HVOR ER MIT KØREKORT?!
har du prøvet at medvirke i en bilulykke? Jeg har tit overvejet om det ikke næsten er noget alle når at prøve eller være vidne til og jeg havde "sjovt" nok også lige tænkt tanken, før jeg selv blev ramt af en anden bil.
Min bil ser sådan ud lige nu:
Det hele var rigtig forvirrende på daværende tidspunkt, men det blev værre - SOM ALTID!
Politiet skulle bruge nogle oplysninger og se mit kørekort. Tidligere på ugen havde jeg været på stranden med en veninde og vi havde sat og sammenlignet vores kørekort, hvorefter at jeg havde lagt dem i vores punge igen. Men da jeg stikker politimanden mit kørekort, ser jeg pludseligt at det ikke er mit - det er min venindes!! TYPISK!! Så måtte jeg jo stå og forklare politimanden hvorfor jeg havde givet ham et kørekort hvor der stod Charlotte på, når jeg lige havde fortalt ham, at jeg hedder Gitte!
Heldigvis trak han på smilebåndende. Det var dog kun indtil jeg spurgte om jeg skulle køre hen og hente mit kørekort hos min veninde (som bor i en anden by) - havde ikke lige overvejet at jeg hverken må køre uden kørekort, i min skadet bil eller under afhøring. Derefter så han bare på mig som om at jeg havde slået hovedet .. det var øv..
Min bil ser sådan ud lige nu:
Det hele var rigtig forvirrende på daværende tidspunkt, men det blev værre - SOM ALTID!
Politiet skulle bruge nogle oplysninger og se mit kørekort. Tidligere på ugen havde jeg været på stranden med en veninde og vi havde sat og sammenlignet vores kørekort, hvorefter at jeg havde lagt dem i vores punge igen. Men da jeg stikker politimanden mit kørekort, ser jeg pludseligt at det ikke er mit - det er min venindes!! TYPISK!! Så måtte jeg jo stå og forklare politimanden hvorfor jeg havde givet ham et kørekort hvor der stod Charlotte på, når jeg lige havde fortalt ham, at jeg hedder Gitte!
Heldigvis trak han på smilebåndende. Det var dog kun indtil jeg spurgte om jeg skulle køre hen og hente mit kørekort hos min veninde (som bor i en anden by) - havde ikke lige overvejet at jeg hverken må køre uden kørekort, i min skadet bil eller under afhøring. Derefter så han bare på mig som om at jeg havde slået hovedet .. det var øv..
dumme doggybag !!
Vejret var skønt da vi i søndags skulle fejre min brors fødselsdag. Efter lang tids søgen, havde jeg fundet en cardigan til ham. Det blev flere penge end hvad jeg lige havde forudset, men hellere gi lidt ekstra for noget han bliver glad for, end holde budgettet og give noget der ikke bliver påskønnet. Det blev denne her:
Efter en skøn dag med hjemmebag og lækker aftensmad tog vi hjem. Jeg roder i min taske efter mine bilnøgler, imens min kæreste går og ryger med den ene hånd og svinger med hans doggybag i den anden. Jeg starter bilen op, imens han ryger færdigt, men vi når ikke at køre langt ned af vejen før to fyre pifter og råber efter os. Jeg ignorere det, men efter at være 100 meter forbi dem, pifter og råber de stadig! Jeg gav dem til min egen overraskelse fingeren (det gør jeg ellers aldrig!!). De overskred min grænse, synes det var respektløst at pifte efter os, når jeg var sammen med min kæreste..
Igennem hele Odense city fik jeg øjenkontakt med folk. De både smilte og vinkede. Jeg er ikke fra byen, så det var underligt, men nød venligheden der åbenbart lå til byen (:
Men endnu en ung fyr, som sad i en modkørende bil, smilte stort og vinkede til mig idet jeg kørte forbi ham. Det var underligt, han havde sin kæreste lige ved siden af!! Pludselig siger min kæreste "oh, fuck. Jeg ved godt hvad det er nu skat.. håber ikke at du nåede at føle dig for populær, for vi havde nok ikke fået samme opmærksomhed, hvis ikke det var fordi at jeg havde glemt doggybaggen på taget" NOO!!
.. Har i set en bil, lignende denne køre rundt inde i Odense med en doggybag på taget i søndags, så beklager jeg meget at jeg har ignoreret jeres vink, råb, arm fakler m.m!! Hvis det er nogen trøst, så endte jeg med at føle mig meget lille og flov de resterende 40 km. hjem :(
tirsdag den 12. juli 2011
"Pssst.. Hallo..Pssst!!!! Din veninde har et prismærke hængene ned af ryggen!"
Kender i det at man har sådan en uge hvor alt går galt? Enten skvatter man over sig selv, låser sig ude eller laver en talebommert? Heldigvis kan man ikke andet end grine af det senere! :D
Men for mig startede mit uheld vist i Onsdags. Jeg havde en aftale med 2 veninder om at spise frokost på en cafe i byen, men jeg kom til at sove over mig, så måtte skynde mig i tøjet og ud af døren i en fart! Heldigvis var jeg godt udhvilet og følte mig overraskende frisk og endnu bedre tilpas, da jeg var trådt i mit nye tøj, som var indkøbt dagen før.
Jeg samler pigerne op på vejen mod caféen, men der går ikke længe før jeg laver min første bommert. På vejen kører vi forbi en blaffer, men vinden gør at det er svært at læse hvad hun har skrevet på sit A4 papir som flagre ustyrligt rundt. Idet jeg sidder og fundere over hvor hun mon skulle hen, siger min ene veninde "jeg er sikker på at det startede med JO.." og da jeg er helt vild med gættelege går der ikke længe før at jeg hurtigt får råbt "JEG VED DET! DER STOD HJØRRING!!". Pigerne griner af mig, hvorefter at den ene siger "Hjørring starter jo med h, Gitte". Jeg havde overhovedet ikke overvejet det, var bare blevet så ivrig efter at komme på svaret først, at det gav bagslag.
Kort tid efter er vi nået ned til caféen (hvor jeg forresten også arbejder). Vi bestiller Nachos til deling og en kande vand, hiver et bord ud i solen og slår os ned. Jeg får det hurtigt varmt i den bagende sol og tar derfor min skjorte af, så jeg sidder i min nye hvide top. Kort tid efter kan jeg høre damen ved bordet bag mig, prøve at få kontakt til min veninde "Pssst.. Hallo..Pssst!!!! Din veninde har et prismærke hængene ned af ryggen!". Nej fy for søren, hvor gik det hurtigt derfra!! Hurtigt fik jeg fat i mærket og hevet så hårdt til, at det desværre har efterladt et hul i min nye trøje!
Men sådan kan det jo gå. Nu kunne det jo ikke gå værre - Troede jeg. Kort tid efter at vi havde spist, fik jeg en besked fra min chef, om at han manglede en tjener til en 11-16 vagt dagen efter. Jeg ville vente med at svare til jeg vidste hvordan vejret blev torsdag, da jeg gerne ville nyde solen en af de sidste dage hvor den ville være der. Efter jeg har læst beskeden kyler jeg min telefon tilbage i tasken og hvem står så bagved mig - det gør min chef self! Man kunne se på hans smil og blik, at han havde set det hele. Heldigvis kommenterede han det ikke, men gik bare smågrinende fra os og forlod mig med følelsen af, at jeg igen var lidt af en klovn..
Karma ramte mig den dag. Jeg tog på stranden efter cafe besøget, hvilket resulterede i, at jeg måtte skrive til min chef at jeg var blevet lettere forbrændt, men hvis han stadig manglede en, så var jeg self. klar. Han havde heldigvis fundet en anden, så jeg fik lov at blive hjemme og pleje min skoldethed de løbende dage.. Typisk..
Men for mig startede mit uheld vist i Onsdags. Jeg havde en aftale med 2 veninder om at spise frokost på en cafe i byen, men jeg kom til at sove over mig, så måtte skynde mig i tøjet og ud af døren i en fart! Heldigvis var jeg godt udhvilet og følte mig overraskende frisk og endnu bedre tilpas, da jeg var trådt i mit nye tøj, som var indkøbt dagen før.
Jeg samler pigerne op på vejen mod caféen, men der går ikke længe før jeg laver min første bommert. På vejen kører vi forbi en blaffer, men vinden gør at det er svært at læse hvad hun har skrevet på sit A4 papir som flagre ustyrligt rundt. Idet jeg sidder og fundere over hvor hun mon skulle hen, siger min ene veninde "jeg er sikker på at det startede med JO.." og da jeg er helt vild med gættelege går der ikke længe før at jeg hurtigt får råbt "JEG VED DET! DER STOD HJØRRING!!". Pigerne griner af mig, hvorefter at den ene siger "Hjørring starter jo med h, Gitte". Jeg havde overhovedet ikke overvejet det, var bare blevet så ivrig efter at komme på svaret først, at det gav bagslag.
Kort tid efter er vi nået ned til caféen (hvor jeg forresten også arbejder). Vi bestiller Nachos til deling og en kande vand, hiver et bord ud i solen og slår os ned. Jeg får det hurtigt varmt i den bagende sol og tar derfor min skjorte af, så jeg sidder i min nye hvide top. Kort tid efter kan jeg høre damen ved bordet bag mig, prøve at få kontakt til min veninde "Pssst.. Hallo..Pssst!!!! Din veninde har et prismærke hængene ned af ryggen!". Nej fy for søren, hvor gik det hurtigt derfra!! Hurtigt fik jeg fat i mærket og hevet så hårdt til, at det desværre har efterladt et hul i min nye trøje!
Men sådan kan det jo gå. Nu kunne det jo ikke gå værre - Troede jeg. Kort tid efter at vi havde spist, fik jeg en besked fra min chef, om at han manglede en tjener til en 11-16 vagt dagen efter. Jeg ville vente med at svare til jeg vidste hvordan vejret blev torsdag, da jeg gerne ville nyde solen en af de sidste dage hvor den ville være der. Efter jeg har læst beskeden kyler jeg min telefon tilbage i tasken og hvem står så bagved mig - det gør min chef self! Man kunne se på hans smil og blik, at han havde set det hele. Heldigvis kommenterede han det ikke, men gik bare smågrinende fra os og forlod mig med følelsen af, at jeg igen var lidt af en klovn..
Karma ramte mig den dag. Jeg tog på stranden efter cafe besøget, hvilket resulterede i, at jeg måtte skrive til min chef at jeg var blevet lettere forbrændt, men hvis han stadig manglede en, så var jeg self. klar. Han havde heldigvis fundet en anden, så jeg fik lov at blive hjemme og pleje min skoldethed de løbende dage.. Typisk..
Abonner på:
Opslag (Atom)