fredag den 30. september 2011

Spar penge

Jeg læste lige et lille tip jeg ville dele med jer!

Hvis i handler på www.asos.com, så kan i spare penge ved at ændre kursen fra DDKR til Pund - Punden er lavere, så der skulle gerne være penge at spare (:

Også er der også disse 3 sider:
www.rabatkoder.dk
www.dinrabat.dk
www.rabatkoden.dk

God fornøjelse (;

torsdag den 29. september 2011

hul i det!

Øv! Har følt mig lidt fanget i lejligheden i dag. Alle mine venner har enten haft job, skole eller andre planer for i dag og jeg har bare ikke gidet at være alene! Men jeg valgte så at slå hjernen fra og holde mig beskæftiget i stedet, så jeg ville sætte en "knage" op i køkkenet, hvilket jeg jo selv synes var ret fornuftigt (: Jeg var dog ikke klar over at vi har betonvægge og vores boremaskine ikke er beregnet til beton, så det har resulteret i, at vi nu har et stort hul ude i køkkenet!! Dog kun igennem tapetten, så man ligeså fint kan se en grå mur bag /: Og så er der ikke noget værre end når folk siger "Ej hvorfor spurgte du ikke lige (...) det kunne jeg jo godt ha fortalt dig! " - TAK kærestemand, hvorfor forudså du det ikke bare og sagde det før jeg begyndte at massakrere muren, var!!

(Kan i godt høre hvilken tid på måneden det er?)

Men held i uheld = Havde jeg ikke prøvet, så vidste jeg det ikke og så havde jeg haft et stort grimt hul inde i stuen i stedet! (; Yay..

Fejlen ved kvinden

Dette er en lille video alle burde se, synes virkelig at den er fantastisk!!


Jeg synes både at teksten og musikken er noget så smuk! Det er sjovt som nogle ting rammer lige i hjertet, er faktisk bare ærgerlig over at jeg ikke har set videoen før ! Jeg håber i får lige så meget ud af den som jeg har fået (:

mandag den 26. september 2011

En kedelig mandag

Kender i de dage, hvor der er en masse man skal og burde, men det er ikke ret fristende og så vil man hellere lave overspringshandlinger? Sådan en dag har jeg haft !

Ting jeg skulle ha gjort:
  • Støve af og rydde op
  • Støvsuge
  • Vaske tøj
  • Gå ned med skraldet  
  • Tage i Bilka og købe knagerække
  • Sat nykøbte knagerække op!
  • Ha været i bad
  • Ha lavet maveøvelser
  • Ha malet et billede til stuen
Ting jeg fik gjort:
  • Sat opvaskemaskine i gang
  • lagt på sofaen
  • Snakket i telefon i en 1,5 time
  • lavet 5 soduko'er på telefonen
Ting jeg burde gøre nu
  • Tømme opvaskemaskinen
  • Lave endnu en sudoko
  • Resten på listen "jeg skulle ha gjort"
Ting jeg skal imorgen
  • Alt det jeg ikke fik gjort i dag!!  (ØV!)

lørdag den 24. september 2011

At tage fejl af folk


Her den anden aften kørte jeg bag min ven David på motorvejen. Jeg forstod ikke hvorfor han ikke drejede af ved afkørslen før mig, men fulgte ham til den næste, hvor jeg også selv skulle af. Den sidste halve time havde han overhælet mig flere gange på motorvejen, så da han lå i venstre vejbane og nærmede sig det første kryds, hvor der var rødt, ville jeg så snu som jeg nu er, ligge mig op på siden af ham. Så det gør jeg, dytter én gang og signalerer ”I’m wathing you” ved først at pege på mine øjne, så hans og så mine igen, imens jeg miner det tydeligt. Og så er det at det går op for mig – DET ER FADNME IKKE DAVID ! Det var en ældre mand og jeg blev så forskrækket og flov, at da der blev grønt, så ville jeg bare væk og det kunne ikke gå hurtigt nok!! Desværre havde han åbenbart samme plan, bortset fra at han ikke lavede et højlydt hjulspind ligesom mig! Jeg blev efter 300 meter nød til at sænke farten, for jeg kunne ikke køre fra ham og det var simpelthen for pinligt at blive nød til at ligge på siden af ham resten af turen hjem, efter mit lille nummer.

Nu håber jeg bare at jeg aldrig ser ham igen. Eller bedre endnu – JEG HÅBER ALDRIG AT HAN SER MIG ! fremover vil jeg dukke mig, hver gang jeg kører forbi en polo (suk.. Godt der ikke er mange af dem, var?)

God weekend allesammen! (:

tirsdag den 20. september 2011

Sexy and i know it

Ville lige dele denne skønne video med jer :D 

 

Ha en god dag allesammen!


mandag den 19. september 2011

IKEA-dagen

NEEEEJ!!NEJNEJNEJNEJ!!

Ikke nok med at jeg farede vildt i IKEA (IGEN), så har jeg fandme også overset at der ikke følger skruer med til alle mine nye hylder!! Har købt 7 hylder, der ligger og fylder hele stuen!! WHAT TO DO ?! Øv øv øv øv..

Men jeg har selvfølgelig købt en limpistol (mon det dur?)

øvøvøvØV!! og øvøvøvøv.. (det gjorde det ikke)

søndag den 18. september 2011

IKEA

Imorgen skal jeg i IKEA med en veninde, glæder mig super meget, men så skrev hun lige til mig at hun håbede at vi kunne finde rundt derovre - og så slog det mig - jeg har ikke været i IKEA én eneste gang, uden at jeg har endt med at rende forvirret rundt for at finde udgangen!

Min mor og jeg var derovre i forrige uge, fulgte bare pilene rundt og farede alligevel vild! Så rendte vi panisk rundt for at finde udgangen, spurgte om vej to gange og overvejede til sidst om vi skulle ringe efter en redningshelikopter eller til politiet for at melde os selv savnede..

Så hvad er tricket? Hvordan finder man rundt, er der nogen der kan fortælle mig det?
- Med nærmere eftertanke, så synes jeg egentlig også altid, at det er de samme man ser derovre (gad vide om de heller ikke har kunne finde ud endnu?)

Hvis i ved det, så må i meget gerne dele hemmeligheden, vil så nødig være nød til at slæbe rundt på min TomTom imorgen, eller lave en sti bag mig af brødkrummer i håb om i det mindste at kunne finde tilbage til indgangen..

Tak på forhånd (:

Rødt morgenskær

Vækkeuret ringede 07:30 i går morges. Det var tid til at stå op og tage på arbejde. Jeg var snotforvirret da jeg vågnede, var sikker på at jeg stadig drømte. Jeg vågnede op i mit soveværelse, men hele rummet var rødt (normalt er det hvidt), har i nogensinde prøvet det? Det var virkelig som en drøm.. Jeg kiggede ud - OG JEG SIR JER !! - Himlen var SÅ flot! Jeg tog et billede fra mit køkkenvindue for at bevare øjeblikket. Er det ikke bare flot!


Sådan må det for min skyld gerne se ud hver morgen (:

lørdag den 17. september 2011

fredag den 16. september 2011

Det at være kreativ

Jeg synes det er smadder hyggeligt at bruge til på at være kreativ. Det er virkelig noget jeg kan fordybe mig i. Jeg har besluttet at det næste projekt skal være at lave en lampe. Men jeg står lidt imellem to muligheder

Den her er af plastikglas



Og den her er lavet med en masse snøre

Jeg vil vildt gerne lave dem begge, synes de er rigtig fine, har bare desværre ikke brug for to lamper..

Men hvilken synes i er flottest? håber i vil smide en kommentar med jeres mening (:

torsdag den 15. september 2011

Valget

Er jeg den eneste der synes at alt det med politik og partier er lidt af en jungle ?

Jeg gad virkelig godt at have styr på det, men det er som om at min hjerne altid har slået fra, når nogen begyndte at snakke om det - ALTID!! Så nu sidder jeg her i en alder af 19 år og har gemt mig for stemmeboksen hele dagen, fordi jeg ikke ved hvad der er jeg skulle stemme på, hvis jeg valgte at stemme. Jeg har den seneste uge undgået alle jeg synes lignede nogen der kunne finde på at spørge mig om hvad jeg ville stemme på! 

Men her er der et link, så man kan sammenlige hvad de forskellige partier mener om 40 forskellige emner :) Jeg har ikke kigget så meget på det endnu, men kan det bare gøre mig en smuuule klogere på det hele - Så ville jeg blive glad (: bare lidt ærgerligt at jeg ikke har fundet det før nu ):

Her er det: http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm.aspx

Og god fornøjelse d;

mandag den 12. september 2011

Tømmermænd

Som i måske kan regne ud fra overskriften, så har jeg det ikke skide godt i dag. Var til branchefest på Foam i vejle i går, men det endte heldigvis med at være alle tømmermændene værd!! Har hverken stemme, ro i kroppen eller følelser i mine fødder i dag - men det er okay, for det var SÅ godt i går!! Og så er jeg alligevel lidt glad for at jeg ikke går i skole lige nu, så jeg kan bruge denne mandag på at pleje mine tømmermænd..

Det her havde jeg på i går (dog med hovede).

Men det gik vildt for sig i går. Vi fik et helt bord fyldt med flasker, menneskerne var så fede og festglade, musikken var i top og vi fik danset en masse og med en masse!! Det var den bedste aften jeg har haft længe!! dejligtdejligdejligt <3 (: har virkelig trængt til at være social og komme ud og danse og slippe hæmningerne for en aften. Kender i det? (:

P-bøde

ØV!

eller rettere: ØV ØV ØV!!


Det er nummer to p-bøde inden for et halv år!! Har faktisk brugt 1020 kr. på P-bøder nu!! ARRGH, det er grimt at tænke på!!

Her er den lille familie samlet..

(dobbelt ØV!)

lørdag den 10. september 2011

Yoga

Gæt hvad jeg lavede i går!


Jep, that's right, jeg lavede faktisk yoga (håber det var dét i også gættede på?)
Det var faktisk smadder fedt. Downloadede et app på min telefon der hed yoga trainer lite og som i måske kan se, så er øvelserne lige til at overkomme. Det var super rart at "gennemføre", blev helt stolt af mig selv!

Desværre kom jeg til at snyde lidt, spolede lige lidt frem for at se hvilke andre øvelser jeg har i vente. Og det var godt nok alt andet end motiverende!!


Glæder mig ikke til jeg skal stå på et ben med det andet ben i 90 grader og ligge med overkroppen langs øverste ben. Har også altid haft en frygt for at smide benet bag hovedet(den øvelse er der heldigvis ikke!!). Jeg kan faktisk godt, men jeg er så skide angst for at det en dag skal sidde fast!!

fredag den 9. september 2011

Push-up

Nej nej nej NEJ!!
Har altid følt at det var "snyd" at gå med push-up bh. Og hvad sker der så - så giver min mor mig fandme en, som jeg jo kun kan være bekendt at prøve.. Og det værste er - JEG ELSKER DEN! (#%@!!)


Jeg har aldrig brudt mig om push-up, extensions eller overdreven make-up, som f.eks. bruncreme. Jeg er vokset lidt med alderen og kan godt forstå at nogen bruger det til at få bedre selvværd, jeg ville personligt bare selv være flov over at se ud på den ene måde i de fleste af ugens dage og så den ene dag, hvor jeg er mig selv uden al "tilbehøret", så er jeg ikke til at kende fordi hverken mit hår, hud eller krop ser ud som den plejer.

Heldigvis er de fleste begyndt at gå mere op i kvalitet og jeg synes det er sjældnere og sjældnere at man ser nogen med overdrevne bryster, extensions der ikke passer til en og piger med tydelig kant. Jeg kan godt forstå hvorfor folk bruger de forskellige ting, så længe de bruger det med måde :) selvom jeg er ærgerlig over at skulle indrømme det, så kan det være flot hvis det er gjort ordenligt og gennemtænkt :)  

Hvis jeg en dag får en fej frisure, så ville jeg også ty til extensions. Eller værre endnu - PARYK! Alt i alt, så synes jeg at det gælder om at føle sig tilpas, så hvis det er de redskaber der skal til, så er det jo sådan det er :)

onsdag den 7. september 2011

Tv-shop,

Org, for helved da også! Har taget mig selv i at bruge flere timer i dag på at finde denne billigt:

Jeg så den i Tv-shoppen, hvilket er et program jeg SLET IKKE skulle have lov at se. Kan bruge en hel dag på at sidde og forelske mig i ting derfra. Og min kæreste hader når jeg begynder; "nej se der, er det ikke bare smart?", "Nej se!! Se hvor hurtigt det går, sådan en frugtskærer skal vi da ha!", "Nej se.. Wauw.. sikke en six-pack var!! Og hun har bare sat med dimsen på!!", "..WAUW". Så når min kæreste er hjemme må jeg ikke længere se det. Men denne her, den er altså smart!! :D Så sidder man og flyver fra den ene til den anden side og så på et par minutter har man både trænet mave, baller og lår .. WAUW !! Men har kigget lidt på nettet og de koster mellem 1000-1500 kr. hvis man køber den brugt. Og hvordan skjuler man sådan en? min kæreste skal jo ikke se at jeg er faldet i!
Damn you tv-shop..

Er der nogen af jer der har prøvet den? Er bange for at lave et fejlkøb, det er alligevel ret mange penge .. Hvis ikke nogen svarer, så går jeg ud fra at det er fordi at i alle har travlt med at sidde og træne på jeres ab circle pro (det hedder den) og så må det jo være et tegn på at jeg skal anskaffe mig en d;

tirsdag den 6. september 2011

Overtræt

Kender i det at man nogen gange kan være sulten, men kun efter én ting? Sådan får jeg det nemlig tit og da jeg i lørdags kom hjem efter en lang arbejdsdag, så skulle jeg bare være gået i seng ..


Og senere





Gør-det-selv

Så er der kommet lamper i stuen! Efter stor nervøsitet for at få stød, så kom de sgu op :D det er desværre kun 1 ud af 2 der virker. Prøver man at tænde lampen over sofabordet, så kortslutter hele lejligheden.. ØV! det var selvfølgelig det første kæresten gjorde da han kom hjem.. "Nej hvor flot, har i fået sat lamper op? det havde jeg ikke troet at i kunne.. hvorfor har i ikke tændt den her.." *PUF!!*

Gode råd hvis i skal sætte lamper op:

- Slå relæet fra, ellers kan du få stød
- Skal den hænge over midten af bordet, så kan du bruge en lommelygte som hjælp. Tænd den og placer den på bordets midtpunkt, så har du et spot i loftet, lav et kryds og så kan det ikke gå helt galt
- Hvis du ligesom mig ikke ejer en lommelygte, så brug en veninde der kan guide dig til at finde midtpunkt i loftet, imens du står på bordet med lampen og så kan i altid flytte bordet efterfølgende hvis det ikke passer - inden kæresten kommer hjem!
- Brug IKKE en kuglepen til at lave afmærkninger (jeg har små blå krydser over det hele)
- Skulle i fejle, så kryds fingre for at jeres kæreste ikke opdager det
- Husk at sætte dit "lampedæksel" på, før du putter ledningerne i loftet
- Fokuser på den blå og den brune ledning - er der en grøn, så klip den fra, den er kun med til at forvirre!! (Det er i hvert fald min teori)

Jeg har lært af mine fejl, men håber det lykkedes for jer første gang (:
Om ikke andet, så er det nok en god ide at have nummeret til en elektriker liggende, i tilfælde af at det går galt (:

held og lykke med det (;

torsdag den 1. september 2011

Øjenskygger

Kender i disse skønheder ? Jeg har hørt at de skulle være rigtig gode til prisen og super flotte at have på. Jeg vil SÅ gerne have dem! Venter bare på en god undskyldning for at jeg kan købe dem.. Har i nogen ideer? (;

Ultra Shimmer 88 Eye Shadow - 159,-


Matte 88 Eye Shadow Palette - 149,-




ELF


Nøej, hvor har ELF mange skønne ting . Jeg har kigget lidt på nettet for at se hvilke anmeldelser produkterne har fået og jeg kan ikke sige andet end "I'm in love!" HVOR ER DET BILLIGT!! og HERLIGT!!
Lidt af det jeg sidder og savler over er;


Jeg mangler en hvid neglelak og når man kan få den til 12,68 kr.(jo, det er rigtig nok! det koster den!), hvorfor så købe den andre steder! Og hvorfor stoppe der..?  



    
Light pink - 12,68,-


10 piece brush collection - 101,40 kr. NICE!
Blush - Candid Coral - 29,58






Purple Dream 12,68,-  & Teal 12,68,-